Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Mad i institutionerne

Hvidovre Kommune har stor fokus på at børnene i daginstitutionerne får en sund og ernæringsrigtig kost, og at maden skal være så økologisk som muligt

MAD I INSTITUTIONERNE

Vision og mad- og måltidspolitik

Madordningen skal være mere end god mad, der mætter. Den skal sikre, at maden er sund og lever op til de officielle anbefalinger for mad til målgruppen, så børnene får den energi og de næringsstoffer de har brug for. Desuden skal den være så økologisk som muligt. Hvidovre Kommune har vedtaget, at minimum 60 % af maden skal være økologisk inden år 2020. 

 

Desuden skal madordningen være med til at skabe grundlæggende gode madvaner hos børnene. Det sker ved, at det pædagogiske arbejde omkring mad og måltider fokuser på nydelse og madglæde. Dermed bliver måltidet i institutionerne et omdrejningspunkt for dialog og læring.

 

Hver enkelt daginstitution skal have en mad- og måltidspolitik, som beskriver, hvordan visionen udmøntes i den konkrete institution. Der er en fælles skabelon for en lokal mad- og måltidspolitik som institutionerne bruger.

 

Skabelon for en lokal mad- og måltidspolitik (pdf)

Økologi

Indenfor dagtilbuddets madbudget skal der sikres en så høj økologiprocent som muligt. Men ifølge kommunens indkøbspolitik skal mindst 60% - gerne mere - af fødevarerne være økologiske senest i 2020.

 

Guld – over 90 % økologi

Sølv – mellem 60 og 90 % økologi

Bronze – mellem 30 og 60 % økologi

 

På det økologiske Danmarkskort, kan I se hvilket spisemærke den enkelte institution har.

Økologisk Danmarkskort (nyt vindue)

Hvilken madordning tilbydes

I Hvidovre Kommune har de fleste daginstitutioner eget produktionskøkken, hvor maden tilberedes af køkkenfaglige medarbejdere. Maden er hovedsageligt lavet fra bunden af friske råvarer. Det betyder, at børnene kan dufte og se – og indimellem deltage i madlavningen fra råvare til færdig ret.

 

Nærmere beskrivelse af madordningen (pdf)

 

Anbefalinger for sund mad til børn

Maden der tilberedes i daginstitutionerne og dagplejen følger de officielle anbefalinger fra Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen om sund mad til børn. Anbefalingerne udarbejdes på baggrund af nyeste forskning, og med udgangspunkt i de aktuelle kostvaner i Danmark. Anbefalingerne bliver revideret jævnligt, men ikke hver gang, der er et nyt forskningsresultat.

Anbefalinger for sund mad til små børn findes i disse to udgivelser:

Det fælles frokostmåltid, fra ca. 1 år til skolealderen (nyt vindue) 

Mad til små – fra mælk til familiens mad – om overgangskost fra mælk til almindelig mad.

Mad til små (nyt vindue)

I de officielle kostråd  som gælder ”for alle”, kan I læse om baggrunden for anbefalingerne til børnene.

De officielle kostråd (nyt vindue)