Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Børneulykkesforsikring

Det er dit eget ansvar som forældre at tegne en privat ulykkesforsikring på dit barn, inden barnet indmeldes i en daginstitution.


Når dit barn skal begynde i vuggestue, dagpleje eller børnehave, er det vigtigt, at du tegner en privat ulykkesforsikring på dit barn.

Alle forældre opfordres til at tegne en heltidsulykkesforsikring, som også dækker tandskader og skader, der kan give varige mén.

 

Tandskader

Hvis barnet får tandskader, behandles disse af den kommunale tandpleje indtil barnet fylder 18 år. Hvis en eventuel skade kræver behandling efter at barnet er fyldt 18 år, skal denne behandling ske hos egen tandlæge og for egen regning.

Børnenes ejendele

Institutionen har intet ansvar for de ejendele, som børnene og deres forældre selv medbringer. Det gælder tøj, briller, smykker, legetøj, penge, elektronisk udstyr, cykler m.v. Institutionen har ikke en forsikring, der dækker børnenes private ejendele.

Børnenes erstatningsansvar

Børn er – ligesom voksne – erstatningsansvarlige for skader, som de forvolder på andre mennesker og andres ejendele. Dette gælder både ved aktiviteter i institutionen, ved aktiviteter der afholdes udenfor institutionen, for eksempel udflugter, lejrskoler, virksomhedsbesøg, børnefødselsdage eller lignende.

Familiens indboforsikring har muligvis en ansvarsdækning, der i nogle tilfælde kan betale for det erstatningskrav, som bliver rejst overfor barnet, spørg i dit forsikringsselskab.

Der gælder særlige regler for helt små børn, spørg i dit forsikringsselskab.

Transport af børn i biler

Når børn er passagerer i en bil eller bus er børnene dækket af køretøjets ansvarsforsikring efter færdselslovens bestemmelser. Dækningen gælder uanset, om transporten sker i en privat bil eller køretøj ejet af institutionen. Dækningen omfatter al kørsel, uanset formål.

Ved planlagt kørsel skal institutionen indhente forældrenes tilladelse.

Kørsel med børn uden forældrenes tilladelse, vil kun ske i akutte nødsituationer.