Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Farligt affald

Farligt affald indeholder stoffer som er problematiske for miljøet. Det er derfor vigtigt, at du afleverer fx batterier, kemikalier og elsparepærer i én af ordningerne for farligt affald

Farligt affald omfatter alle kemiske stoffer og produkter, herunder frost-, sprinkler- og kølervæske samt malingrester og olier (undtagen madolie). Farligt affald er som regel mærket med faremærket som er et sort kryds på orange baggrund.

Medicinrester, kanyler og kviksølvtermometre, brugte batterier, akkumulatorer, elsparepærer og lysstofrør er også farligt affald.

Læs om ordninger for farligt affald

Miljøbilen

Miljøbilen kører fire gange årligt og indsamler lysstofrør, elsparepærer, batterier og alle typer farligt affald, bortset fra medicinrester og kanyler. I køreplanen for miljøbilen kan du se hvornår den stopper et sted i nærheden af dig. 

Dit farlige affald skal du aflevere personligt ved miljøbilen. Det er ulovligt at henstille det farlige affald i forvejen på miljøbilens stoppested. Hvis du ikke har mulighed for at møde op ved miljøbilen i de annoncerede tidsrum, kan du i stedet aflevere dit farlige affald på Genbrugspladsen, Avedøreholmen 97.

Apoteker

Medicinrester og kanyler skal afleveres på apotekerne, som også tager imod kviksølvtermometre.

Forhandlere af batterier

De fleste forhandlere af batterier modtager også brugte batterier, fx:

  • Hvidovre Sport og Foto, Hvidovrevej 158
  • Photo Care, Frihedens Butikscenter

Farvehandlere

Maling- og terpentinrester kan afleveres i følgende butikker:

  • Flügger farver, Hvidovrevej 94
  • Køgevejens Farvehandel, Gammel Køge Landevej 270
  • Knud Larsen Byggecenter A/S, Gammel Køge Landevej 525

Afhentning fra haveboliger

På din 2-kammerbeholder til plast og papir kan du lægge en klar pose med brugte batterier. Så vil batterierne blive taget med, når du får tømt beholderen.

Afhentning fra etageejendomme

Etageejendomme kan efter nærmere aftale med Hvidovre Kommune få afhentet større mængder af farligt affald.

Genbrugspladserne

På genbrugspladserne kan du aflevere batterier, elsparepærer, lysstofrør og farligt affald, dog ikke medicinrester og kanyler. På Genbrugspladsen må du højst aflevere 25 kg eller 25 liter farligt affald pr. dag.

Afhentning fra skoler og kommunale institutioner

Skoler og kommunale institutioner kan mod et årligt gebyr tilmelde sig afhentning af farligt affald. Vi kører to indsamlingsrunder om året; forår og efterår. Vi afhenter lysstofrør, elsparepærer, batterier og alle typer farligt affald, bortset fra medicinrester og kanyler.

Få information og gode råd om genanvendelse af batterier: