Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Affalds- og Ressourceplan

Kommunen skal hvert sjette år lave en affaldsplan. Affaldsplanen handler om udvikling af affaldsordninger og initiativer til forebyggelse og genanvendelse af affald

Affaldsplanen beskriver, hvilke initiativer der skal sættes i værk med hensyn til affald fra husholdninger og virksomheder, og herunder også kommunale institutioner. Derudover beskriver planen kommunens mål for affaldshåndteringen og giver en prognose for de fremtidige affaldsmængder.

Affaldsplanen indeholder blandt andet:

  • en kortlægningsdel, der beskriver status for affaldsområdet i kommunen
  • en målsætningsdel, der redegør for kommunens målsætninger på affaldsområdet
  • en planlægningsdel, der fokuserer på planlægningen de første 5 år af planperioden

AFFALDSPLAN 2022-2033

Hvidovre kommune er i gang med at lave ny affaldsplan. Planen skal indeholde initiativer for mere og bedre affaldssortering i årene fremover. Affaldsplanen 2022-2033 vil fokusere på årene 2022-2027, og den tager udgangspunkt i Regeringens Handlingsplan for cirkulær økonomi.

I forbindelse med udarbejdelsen af affaldsplanen blev der afholdt dialogmøde med viceværter/boligselskaber den 9. september 2021 samt borgermøde den 20. september 2021. Formålet med møderne var at indhente ideer og inspiration til, hvordan vi i fællesskab kan få borgerne til at sortere mere og bedre. 

 

Referater

Referat fra dialogmødet med viceværter/boligselskaber den 9. september 2021 (pdf) (nyt vindue)

Referat fra borgermødet den 20. september 2021 (pdf) (nyt vindue)

 

 

Affaldsplan 2014-2018 (2024)

Affaldsplan 2014-2018 (2024) er kommunens affaldsplan, som dækker perioden 2014-2024 og har fokus på planlægningen i 2014-2018.

I Målsætnings- og planlægningsdelen er baggrunden for affaldsplanen beskrevet, herunder lovgivning samt nationale målsætninger og aftaler. Herefter er Hvidovre Kommunes mål og initiativer beskrevet.

Kortlægningsdelen indeholder opgørelser af affaldsmængder og prognoser for de fremtidige mængder samt oversigter over ordninger og behandlingsanlæg. Kortlægningsdelen indeholder desuden oversigt over omkostninger til affaldsordningerne samt økonomiske konsekvenser ved gennemførelse af planens initiativer.