Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Ofte stillede spørgsmål i byggesagsprocessen

Byggetilladelse
Når du vil bygge, er der flere ting, du skal være opmærksom på.
Du skal bl.a. finde ud af om dit byggearbejde kræver byggetilladelse, eller om du kan bygge uden at søge

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan søger jeg en byggetilladelse?

Du indsender din ansøgning om byggetilladelse via den elektroniske selvbetjeningsportal Byg og Miljø. Du skal bruge NemID for at logge på portalen.

Når du er logget ind i Byg og Miljø og har valgt, hvad du vil søge om, bliver du guidet igennem, hvilken information og dokumentation kommunen skal bruge for at behandle din ansøgning.

Hvis du er fritaget fra e-Boks, kræver kommunen ikke, at du søger elektronisk via Byg og Miljø. Du kan i stedet sende din ansøgning til Center for Plan og Miljø, Byggesagsteamet, Høvedstensvej 45, 2650 Hvidovre. Til ansøgningen skal du vedhæfte dokumentation for, at du er fritaget fra e-Boks.

Kan jeg få hjælp til byggesagsprocessen?

Kommunen kan vejlede omkring reglerne på området, men ikke rådgive om detaljerne i dit byggeprojekt. Det skyldes, at kommunen er myndighed og ikke rådgiver.

Du kan søge selv, men som bygherre har du også mulighed for at lade en rådgiver søge på dine vegne. Hvis du lader en rådgiver søge på dine vegne, skal rådgiveren have fuldmagt, som skal indsendes med ansøgningen i Byg og Miljø. Vær opmærksom på, at ansøgeren skal tildele dig rettigheder til ansøgningen, så du som bygherre får adgang til ansøgningen i Byg og Miljø, hvis du vil følge med i sagsbehandlingen. Kommunen har ikke mulighed for at tildele rettigheder og dermed give dig eller andre adgang til en ansøgning i Byg og Miljø. Det er kun ansøgeren selv, der kan tildele rettigheder og dermed give andre adgang til ansøgningen i Byg og Miljø. 

Du må gerne selv udarbejde tegningerne til din ansøgning, men de skal have en kvalitet, så kommunen kan se, om byggeriet overholder lovgivningen.

Du kan søge rådgivning hos en byggeteknisk rådgiver, hvis du ikke selv har mulighed for at levere det nødvendige materiale eller er i tvivl om lovligheden af det, du vil bygge.

Kommunen anbefaler, at du kontakter en byggeteknisk rådgiver.

Kan jeg møde op på rådhuset og få hjælp til min byggeansøgning?

Center for Plan og Miljø har lokaler på Høvedstensvej 45, men det er ikke muligt at tale med en medarbejder fra Byggesagsteamet, med mindre du har reserveret tid til et møde.

Du kan læse mere og reservere tid til et møde på siden om kontakt og forhåndsdialog.

Hvor lang tid tager det at behandle min byggeansøgning?

Det er forskelligt, hvor lang tid det tager at behandle byggeansøgninger, da det bl.a. afhænger af sagernes kompleksitet.

Når vi har modtaget fuldt oplyst og komplet ansøgningsmateriale, bliver 85 % af sagerne behandlet indenfor:

 Simple konstruktioner, f.eks. carporte, garager,
 udhuse og overdækkede arealer

64 dage
 Enfamiliehuse  58 dage
 Etagebyggeri  173 dage
 Industri- og lagerbygninger  79 dage
 Andre faste konstruktioner  127 dage
 Øvrigt erhverv  173 dage

Sagsbehandlingstiden vil øges, hvis:

  • Det ansøgte kræver en dispensation
  • Afgørelsen skal offentliggøres med en klagefrist (f.eks. partshøring, naboorientering m.m.)
  • Der kræves tilladelse og/eller godkendelse efter andre lovområder (f.eks. miljøgodkendelse, spildevandstilladelser o.a.)
  • Din ansøgning ikke er fuldt oplyst, når vi modtager den

Hvad koster det at få behandlet min byggeansøgning?

P.t. er det gratis at få behandlet sin byggeansøgning. 

Depositum

Kommunen indfører et depositum i løbet af år 2019. Depositummet tilbagebetales, når sagen afsluttes.

Byggesagsgebyr

Fra og med den 1. januar 2020 vil kommunen opkræve et byggesagsgebyr for behandling af byggeansøgninger. 

Hvor længe gælder min byggetilladelse?

Alle byggetilladelser er gyldige i et år. Det betyder, at du skal påbegynde dit byggeri, inden der er gået et år fra udstedelsesdatoen.

Det er ikke muligt at forlænge gyldigheden af en byggetilladelse.

Hvis du ikke benytter din byggetilladelse, skal du skrive det til os, så vi kan lukke byggesagen. Du skriver til kommunen via din sag i selvbetjeningsportalen Byg og Miljø.

Hvis du fortsat ønsker at bygge, og din byggetilladelse er udløbet, skal du indsende en ny ansøgning via Byg og Miljø.

Hvornår må jeg begynde at bygge eller rive min bygning ned?

Du må begynde at bygge, når du har fået byggetilladelse på din indsendte ansøgning.

Det samme gælder nedrivning, her må du også først begynde nedrivningen, når du har fået tilladelse på din indsendte ansøgning.

Byggeriets regler

Det er den til enhver tid værende ejer, der er ansvarlig for, at et byggeri er lovligt.

Alt byggeri skal overholde bestemmelserne i Bygningsreglement 2018 (BR18), lokalplan, byplanvedtægt og servitutter i det omfang, de gælder for det pågældende byggearbejde. Kommunen påser ikke servitutter, og ansvaret for overholdelse af private servitutter påhviler således bygherren.

Hvis der i en lokalplan eller byplanvedtægt er fastsat andre bestemmelser end i bygningsreglementet, er det altid lokalplanen eller byplanvedtægten, der gælder.

Lokalplaner og byplanvedtægter er lokale regler, som er udarbejdet specifikt for et område og gælder forud for de landsdækkende regler.

Lokalplaner og byplanvedtægter fastlægger ofte, hvad og hvor meget, der må bygges på grunden. Der kan også være andre bestemmelser, for eksempel hvor højt byggeriet må være, afstand til skel, afstand til vej, hvilke materialer, der skal/må anvendes, eller hvad du må benytte de enkelte bygninger til.

Selvbetjeningsløsningen Byg og Miljø hjælper dig med at finde ud af hvilke planer, der gælder i dit område.

Servitutter og deklarationer

Når du planlægger et byggeri, skal du undersøge, om der er tinglyste servitutter eller deklarationer på ejendommen. Det bør fremgå af skødet, hvis der er tinglysninger på ejendommen.

Oplysninger om servitutter og deklarationer inkl. den fulde ordlyd, kan du finde på

Kommunen påser ikke servitutter, og ansvaret for overholdelse af private servitutter påhviler således bygherren.

Dispensation efter planlov

Overholder dit byggeri ikke en eller flere bestemmelser i lokalplan/byplanvedtægt, kan du søge om dispensation hos kommunen. Din ansøgning om dispensation skal indeholde en begrundelse for de lempelser, du ønsker imødekommet. Kommunen afgør, om der kan dispenseres fra den eller de bestemmelser.

Er der tale om en fravigelse fra regler og planlægning, der varetager nabointeresser, gennemfører kommunen en naboorientering i minimum to uger. Når indsigelsesfristen er udløbet, og eventuelle bemærkninger til projektet er vurderet, træffer kommunen afgørelse.

Dit byggearbejde må ikke påbegyndes, før nødvendig dispensation og/eller tilladelse er givet.

Helhedsvurdering efter byggelov

Overholder dit byggeri ikke en eller flere bestemmelser i bygningsreglementets kapitel 8 om byggeret, vil kommunen foretage en helhedsvurdering af byggeriet. Kommunen træffer afgørelse i sagen.

Er der tale om en fravigelse fra regler og planlægning, der varetager nabointeresser, gennemfører kommunen en partshøring i minimum to uger. Når indsigelsesfristen er udløbet, og eventuelle bemærkninger til projektet er vurderet, træffer kommunen afgørelse.

Dit byggearbejde må ikke påbegyndes, før nødvendig tilladelse er givet.

Ændring af lejlighed

Køkken

Hvis du kun udskifter køkkenelementer i dit køkken, skal du ikke søge om tilladelse hos kommunen. Hvis du derimod indretter et nyt køkken et andet sted i lejligheden, skal du søge tilladelse hos kommunen. Hvis du udvider køkkenet med et andet rum uden at fjerne bærende skillevægge, skal du ikke have kommunens tilladelse.

Ved udvidelse af køkkenet kan du beholde den eksisterende ventilation, som ofte er en fælles naturlig ventilationskanal uden ventilator. Du må ikke tilslutte en emhætte til den fælles ventilationskanal, da det giver gener for de øvrige lejligheder.

Badeværelse

Hvis du ændrer på de bærende konstruktioner, dvs. støber nyt gulv, fjerner bærende skillevægge eller foretager nye afgreninger til fælles lodret faldstamme, skal du søge om kommunes tilladelse.

Hvis du skal bygge et nyt badeværelse et andet sted i lejligheden, eller du skal etablere gulvafløb i et eksisterende wc-rum, skal du søge tilladelse hos kommunen, fordi nyt afløb skal kobles til fælles lodrette faldstamme.

Ved renovering af et badeværelse stilles der ikke nye krav til ventilationen, og de eksisterende forhold kan beholdes.

Ved etablering af et nyt badeværelse skal der som udgangspunkt udføres mekanisk ventilation for at sikre, at vanddampe fjernes fra rummet. Dette kan dog fraviges, hvis badeværelset etableres i et eksisterende wc-rum, hvor der i forvejen er en lodret og intakt ventilationskanal. Kommunen vil her stille krav til ventilationsforholdene i byggetilladelsen.

Der henvises i øvrigt til gældende bygningsreglement.

Skillerumsændringer

Det er vigtigt, at du får afklaret, om den væg, du ønsker fjernet, er en let skillevæg eller en bærende væg. Er du i tvivl, skal du kontakte en teknisk rådgiver.

Vil du nedrive en let skillevæg i din lejlighed, skal du ikke søge om tilladelse hos kommunen.

Vil du nedrive en bærende skillevæg i din lejlighed, skal du søge om tilladelse hos kommunen.

I begge tilfælde skal du give besked til kommunen, som opdaterer BBR (Bygnings- og Boligregistret).

Dørblænding og nedsænkede lofter

Du skal ikke søge om tilladelse til blænding af døre eller nedsænkning af lofter i din lejlighed.

Du skal være opmærksom på, at byggearbejdet skal udføres i overensstemmelse med gældende bygningsreglement.

Enfamiliehus

Nyt enfamiliehus, tilbygning og udestue

Når du vil bygge et nyt hus, skal du søge om byggetilladelse. Du skal også søge om byggetilladelse, hvis du vil opføre en tilbygning, kvist, karnap eller en udestue.

Du kan gå i gang med byggeriet, når du har fået byggetilladelse.

Du skal færdigmelde byggeriet og indsende al nødvendig dokumentation. Når kommunen har modtaget den nødvendige dokumentation, vil der blive udstedt en ibrugtagningstilladelse, hvorefter du kan tage dit byggeri i brug.

Indvendig ombygning

Hvis du vil flytte vægge eller foretage andre ændringer, herunder renovering af badeværelse eller køkken, uden at udvide boligarealet, skal du ikke søge om byggetilladelse.

Når du vil ændre vand- og afløbsinstallationer, skal du bruge autoriserede fagfolk.

På sikkerhedsstyrelsens hjemmeside kan du finde information om, hvilke VVS-arbejde du selv må udføre, og du kan også finde de firmaer, der har autorisation til at udføre det arbejde, du ikke selv må.

Hvis du ændrer antal bad, toilet eller værelser, skal du give besked til kommunen, som opdaterer BBR (Bygnings- og Boligregistret).

Ændret anvendelse af en bygning eller del af bygning

Du skal søge byggetilladelse for at kunne ændre anvendelsen af en bebyggelse.

En ændret anvendelse kan f.eks. være:

  • Fra bolig til erhverv
  • Fra erhverv til bolig
  • Fra udestue til bolig

Du kan gå i gang med at ændre anvendelse, når du har fået byggetilladelse.

Du skal færdigmelde byggeriet og indsende al nødvendig dokumentation. Når kommunen har modtaget den nødvendige dokumentation, vil der blive udstedt en ibrugtagningstilladelse, hvorefter du kan tage dit byggeri i brug.

Carport, garage, udhus, skur og andre sekundære bygninger

Primære bygninger

Bolig betragtes som en primær bygning.

Sekundære bygninger

Carport, garage, udhus, skur, hønsehus, drivhus, overdækket areal (fx overdækket terrasse) eller lignende bygninger betragtes som sekundære bygninger. 

Om du skal søge byggetilladelse eller ej afhænger af byggeriets omfang.

Byggearbejde, der ikke kræver byggetilladelse

  • Er dit planlagte byggeri mindre end 50 m2, kan du udføre det uden byggetilladelse, så længe det samlede sekundære byggeri på din ejendom ikke overstiger 50 m2. Du har pligt til at sørge for, at byggeriet overholder bygningsreglementets bestemmelser samt lokalplanen for dit område.

Byggearbejde, der kræver byggetilladelse

  • Hvis dit planlagte byggeri overstiger 50 m2, skal du søge byggetilladelse.
  • Hvis dine eksisterende sekundære bygninger og det nye byggeri samlet overstiger 50 m2, skal du søge byggetilladelse.
  • Hvis du ønsker at bygge carport, garage, udhus, skur el.lign., som er under samme tag som huset, skal du søge byggetilladelse. Årsagen er, at alle bygninger under husets tag er integrerede, og dermed indgår i den primære bebyggelse.

Byggearbejde, der kræver dispensation

  • Hvis dit planlagte byggeri er mindre end 50 m2, men ikke holdes indenfor bygningsreglementets og lokalplanens bestemmelser, skal du søge dispensation.

Når bygningen er opført

Uanset om dit planlagte byggeri kræver byggetilladelse eller ej, har du ansvar for at BBR (Bygnings- og Boligregistret) bliver opdateret, når bygningen er opført.

Hvis dit planlagte byggeri ikke kræver byggetilladelse, skal du sende en e-mail til kommunens postkasse for BBR-henvendelser med oplysninger om byggeriet, når bygningen er opført. Du skal oplyse, hvilken bygning der er opført, bygningens areal samt materialer til ydervægge og tagdækning. Kommunen bruger oplysningerne til at opdatere BBR.

Hvis dit planlagte byggearbejde kræver byggetilladelse, skal du søge om byggetilladelse via selvbetjeningsløsningen Byg og Miljø. Bygningen kan først opføres, når du har fået byggetilladelse. Når byggetilladelsen er givet, vil kommunen herefter opdatere BBR.

Brændeovn

Ønsker du at opsætte brændeovn, skal du anmelde det til en autoriseret skorstensfejer, som også kan vejlede og rådgive dig om etablering af brændeovn.

Du skal give besked til kommunen når brændeovnen er installeret og godkendt af skorstensfejer, så brændeovnen kan blive registreret i BBR. Kontakt kommunen vedrørende BBR ved at sende e-mail til:

Jeg er interesseret i en ejendom, der er til salg. Men hvad må jeg bygge på ejendommen?

På kommunens hjemmeside over lokalplaner og byplanvedtægter kan du se, hvilken lokalplan eller byplanvedtægt der er gældende for ejendommen.

Af lokalplanen eller byplanvedtægten kan der fremgå bestemmelser om, hvor meget og hvordan der må bygges. Der kan også være bestemmelser for anvendelsen af området.  

Jeg ønsker at bygge mere end lokalplanen eller byplanvedtægten tillader. Hvad skal jeg gøre?

Hvis du overvejer at bygge mere end det, der er tilladt i lokalplanen, skal du indsende en ansøgning om dispensation via selvbetjeningsportalen Byg og Miljø. Du kan ikke få svar på en dispensation uden at indsende en ansøgning.

Hvis du indsender en dispensationsansøgning på en ejendom, som du ikke selv ejer, skal du huske at medsende en fuldmagt fra ejer.

Hvordan opdaterer jeg BBR (Bygnings- og Boligregistret)?

Hvis du vil opdatere BBR i forbindelse med afslutningen af en byggesag, skal du give besked til kommunen via din sag i Byg og Miljø, når bygningen er opført.

Hvis du i anden anledning vil opdatere dine oplysninger i BBR, skal du skrive en e-mail til kommunens BBR-medarbejder.

Som noget nyt kan du opdatere dine oplysninger i BBR via selvbetjeningsløsningen Ret BBR-oplysninger.

Du kan læse mere om opdatering af oplysninger i BBR på kommunens side om BBR og ejendomsdata.

En af kommunens ejendomme er til salg. Hvem kontakter jeg for at høre nærmere?

Du skal kontakte Hvidovre Kommunes Center for Politik og Ledelse enten på telefonnummer 36 39 36 39 eller via nedenstående e-mail:

Lovliggørelse

Hvis du er kommet til at bygge noget uden at få byggetilladelse, skal byggeriet lovliggøres. Kommunen kan kræve byggeriet lovliggjort enten ved fysisk eller retlig lovliggørelse. Du indsender din ansøgning om lovliggørelse via Byg og Miljø.

Kommunen kan i visse tilfælde dispensere til det bygningsreglement, der var gældende på byggeriets opførelsestidspunkt. De tidligere gældende bygningsreglementer findes på bygningsreglementets hjemmeside for historiske bygningsreglementer.

Vejbyggelinjer

Mange grunde i Hvidovre er omfattet af vejbyggelinjer. En vejbyggelinje begrænser muligheden for at bygge på grunden. Typisk ligger vejbyggelinjen 5 m inde på grunden målt fra vejskel, og på dette område må der ikke bygges. Det står i din lokalplan eller byplanvedtægt, hvis der er vejbyggelinjer for din grund, herunder også hvor stort et stykke af din grund, der ikke må bebygges.   

Bebyggelsesgrad, udnyttelsesgrad og bebyggelsesprocent

I flere af lokalplanerne og byplanvedtægterne anvendes begreberne bebyggelsesgrad, udnyttelsesgrad og bebyggelsesprocent. I dag anvendes kun begrebet bebyggelsesprocent, da det er det begreb, som gældende bygningsreglement anvender. Tidligere anvendte bygningsreglementet begreberne bebyggelsesgrad og udnyttelsesgrad, og derfor er det de begreber, der er anvendt i lokalplanen eller byplanvedtægten, hvis den er skrevet på det tidspunkt.

Domspraksis viser, at man ikke kan beregne bygningernes størrelse efter nugældende bygningsreglement, hvis gældende lokalplan eller byplanvedtægt anvender et tidligere anvendt begreb. Det vil sige, at man er nødt til at beregne bygningernes størrelse efter det bygningsreglement, der var gældende, da lokalplanen eller byplanvedtægten blev vedtaget. 

Bebyggelsesgrad

Bebyggelsesgraden er samtlige bygningers fodaftryk på grunden målt langs ydervæggene. Læg mærke til, at al bebyggelse skal medregnes, også sekundær bebyggelse som fx carport, garage, overdækkede arealer osv. Læg også mærke til, at en tagetage ikke forøger bebyggelsesgraden, idet det er bygningernes fodaftryk på grunden.

Udnyttelsesgrad

Udnyttelsesgraden beregnes ved at dividere det samlede etageareal med bruttogrundarealet. Bruttogrundarealet beregnes som nettogrundarealet plus tillægsarealet. Nettogrundarealet er det areal, der befinder sig mellem skelpælene, og som kan findes på den offentlige informationsserver (ois). Tillægsarealet beregnes som det halve vejareal, der støder op til grunden. Man må dog ikke medregne mere tillægsareal end 25 % af grundens eget nettoareal. Vejbredden vil typisk fremgå af gældende lokalplan eller byplanvedtægt. Det samlede etageareal beregnes forskelligt fra bygningsreglement til bygningsreglement, og man er derfor nødt til at finde det bygningsreglement, som var gældende, da lokalplanen eller byplanvedtægten blev vedtaget. 

Bebyggelsesprocent

Bebyggelsesprocenten er det begreb, som gældende bygningsreglement anvender og beregnes ved at sige etagearealet ganget med 100 % divideret med nettogrundarealet. Her er der fradrag for sekundær bebyggelse. Man er nødt til at finde det bygningsreglement, som var gældende, da lokalplanen eller byplanvedtægten blev vedtaget. 

Parkering

Ved opførelse af ny bebyggelse skal du redegøre for, hvor på grunden parkering skal foregå. Du skal vise på en situationsplan, hvor parkeringen skal foregå. 

Hvad skal ansøgningen indeholde?

Din ansøgning skal indeholde tegningsmateriale svarende til byggeriets omfang og kompleksitet. Byg og Miljø hjælper dig til at få al relevant tegningsmateriale indsendt, men kommunen anbefaler, at ansøgningen som udgangspunkt som minimum indeholder:

  • En situationsplan, der viser placeringen af det planlagte byggeri samt eksisterende bygninger på grunden. Afstande til skel skal nøje angives. Alle bygningers længder skal angives, især hvis bygningerne placeres i skel. Hvis der er terrænforskelle, skal du beskrive, hvordan du tænker at tilpasse byggeriet i terrænet.
  • En plantegning, hvor du angiver byggeriets indretning og bygningens mål.
  • Facadetegninger af bygningen set fra alle fire verdenshjørner.
  • Tværsnit, hvor du har indtegnet bygningens højder og dimensioner. Du skal også vise den indvendige loftshøjde målt fra overkant gulv til loft.
  • Overordnede oplysninger om konstruktioner, materialer og installationer. Ved byggeri i forbindelse med fritliggende enfamiliehuse er det generelt dokument, der først skal indsendes til kommunen ved byggeriets færdigmelding.
  • Eventuelt detailtegninger af specielle konstruktioner, fugtisolering, varmeisolering af gulv- loft- og vægkonstruktioner. Ved byggeri i forbindelse med fritliggende enfamiliehuse er det igen dokumentation, der først skal indsendes ved byggeriets færdigmelding.

Sørg for, at der er mål på de tegninger, du sender ind, og at alle mål er korrekte. Det anbefales, at du får hjælp hos en byggeteknisk rådgiver til udarbejdelse af tegninger.

Miljøforhold

Hvis din grund er forurenet, vil det fremgå, når du opretter din ansøgning på Byg og Miljø. Du skal være opmærksom på, at sagsbehandlingstiden vil forøges, da miljøafdelingen også skal involveres i din byggesag. Du kan læse mere på kommunens miljøafdelings hjemmeside.

Byggeloven er en såkaldt rammelov, hvilket vil sige, at den ikke indeholder specifikke krav og anvisninger. Derimod opstiller bygningsreglementet, med udgangspunkt i byggeloven, de konkrete krav til byggerier. Bygningsreglementet er ikke en lov i sig selv, men den har samme gyldighed, og det er derfor lovpligtigt at overholde de minimumskrav, reglementet udstikker.

Bygningsreglementet angiver såkaldte funktionskrav, men er ikke en arbejdsanvisning på, hvordan byggerier i praksis skal udformes. Her kan man derimod hente hjælp i Statens Byggeforskningsinstitut (SBI)

Byggeloven, bygningsreglementet og SBI-anvisningerne er grundlaget for alt byggeri, men også andre love og regler kan have konkret betydning for et byggeri. Det gælder f.eks. visse Danske Standarder og Dansk Ingeniørforenings normer, der har samme gyldighed som SBI’s anvisninger, Stærkstrøms-reglementet, der er grundlag for el-arbejde, og Planloven, efter hvilken landet er opdelt i forskellige zoner.

Alt efter om din bolig ligger i en byzone, landzone eller sommerhusområde kan der være forskellige krav, der skal overholdes med hensyn til afstande og beboelse.

I praksis er det den enkelte kommune, der behandler byggesager i kommunen og kommunalbestyrelsen, der udsteder byggetilladelser og eventuelle dispensationer.

Kommunen behandler byggesager i henhold til bygningsreglementet, men på visse områder kan kommunen fastsætte strammere eller anderledes regler end bygningsreglementet foreskriver, og det sker ved, at kommunen vedtager en lokalplan.

Der kan også være begrænsninger for, hvad du må gøre ved dit hus eller grund. Den slags begrænsninger fremgår af tinglyste servitutter, også kaldet deklarationer, som fremgår af en udskrift fra tingbogen.

Ansøgning om byggetilladelse og indsendelse af anmeldelser skal derfor altid ske til din hjemkommune. Har du spørgsmål til din byggesag, er det de relevante medarbejdere i kommunen, du skal henvende dig til.

Du skal indsende din ansøgning om byggetilladelse digitalt. Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i kommunens borgerservice eller på biblioteket

I forbindelse med ansøgning om byggetilladelse, skal der foreligge et tilbud på en byggeskadeforsikring. En byggeskadeforsikring løber i 10 år, er uopsigelig i denne periode og træder i kraft, når byggeriet afleveres til dig som forbruger.

Byggeskadeforsikringen gælder for nybyggeri, der hovedsageligt skal anvendes til helårsbeboelse, og forsikringen skal tegnes af den professionelle bygherre, der opfører nybyggeri med henblik på salg, udlejning m.v.

Der er forsikringspligt i de tilfælde, hvor den professionelle bygherre står for hele byggeprocessen og dermed indgår aftalerne med de entreprenører, der skal opføre din bolig. Der vil således være forsikringspligt i de tilfælde, hvor du som forbruger køber både projekt og grund samtidig og i de tilfælde, hvor du som forbruger har grunden i forvejen.

Det er den professionelle bygherre, som du har indgået aftale med, der skal tegne en byggeskadeforsikring, selvom han betinger sig, at du selv skal indgå aftaler med en eller flere nærmere angivne entreprenører om opførelsen af en del af din bolig.

Bopælspligt indebærer, at du som ejer af en helårsbolig har pligt til at sørge for, at boligen er beboet mindst 180 dage om året – enten af dig selv eller udlejet til en anden.

Bopælspligten er reguleret i Boligreguleringslovens kapitel 7 om benyttelse af boliger. Grænsen på de 180 dage nævnes ikke i loven, men er praksis pga. Skatteministeriets regler om skattepligt.

Kommunen fastlægger i lokalplaner, hvilke helårsboliger inden for kommunegrænsen, der har bopælspligt.

Bopælspligten er indført for at undgå affolkning i landdistrikterne, at modvirke dannelse af ”sommerhuskvarterer” i områder, der er tiltænkt til helårsbeboelse samt at forhindre uhæmmet spekulation i boligmarkedet

Undtagelser

Der er dog undtagelser fra reglen om bopælspligt:

  • Nybyggede boliger bliver ofte først omfattede af bopælspligt, når de er blevet benyttede til helårsbolig – dvs med tilmelding til folkeregistret
  • Bopælspligten gælder ikke, hvis du er ved at sælge din helårsbolig. Du må altså gerne flytte til en anden bolig – også selv om du kommer til at overskride de 180 dage.
  • Flexboliger er helårsboliger, hvor kommunen har givet tilladelse til anvendelse som fritidsbolig.
  • Kommunen kan også vælge at sløjfe bopælspligten for særlige områder – eller endda for hele kommunen.

Kontakt altid kommunen for at finde ud af, om der er bopælspligt på en bestemt helårsbolig – eller om boligen fx har status som flexbolig.