Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Sammenlægning og nedlæggelse af bolig

Når du vil sammenlægge lejligheder eller nedlægge en bolig, skal du altid ansøge hos kommunen

Få mere at vide

Hvornår må jeg sammenlægge og nedlægge en bolig?

Du skal være opmærksom på, at i henhold til boligreguleringslovens § 46 er det ikke tilladt at nedlægge en bolig helt eller delvis uden kommunalbestyrelsens samtykke.

Vi kan ikke nægte at give tilladelse til fx en lejlighedssammenlægning, hvis det samlede bruttoetageareal holder sig inden for 130 m2 og hvis visse krav til opsigelse af den ledige bolig og overtagelse af den sammenlagte bolig er opfyldt (jf. Boligreguleringsloven § 46). Link til boligreguleringsloven på retsinfo (nyt vindue).

Her i kommunen er der et ønske om, at få større boliger. Administrativt kan vi derfor sammenlægge lejligheder optil 130 m2 når en rækkeforhold er opfyldt. Er den sammenlagte lejlighed over 130 m2 skal der søges dispensation og sagen skal forelægges for Økonomiudvalget.

Ifølge boligreguleringsloven skal en sammenlægnings- og nedlæggelse af bolig sagen behandles inden for 6 uger.

Tilladelsen vil bestå dels af samtykke til sammenlægningen og nedlæggelsen af bolig samt en byggetilladelse.

Hvad skal søges tilladelse til?

  • Nedlæggelse ved nedrivning
  • Hel eller delvis sammenlægning af 2 eller flere boliger
  • Hel eller delvis anvendelsesændring til andet end beboelse (fx erhverv).

Hvad skal ansøgningen om sammenlægning og nedlæggelse af bolig indeholde?

Din ansøgning skal sendes via selvbetjeningsløsningen Byg og Miljø og skal indeholde:

  • Målsatte tegninger af eventuelle bygningsændringer i mål 1:100
  • Statiske beregninger 
  • Fuldmagt fra ejer af ejendommen eller ejerlejligheden og i nogen tilfælde også ejerforeningen. Bor du i andelsbolig, er det andelsboligforenings bestyrelse, der skal give fuldmagt   
  • Dokumentation for erklæring om frivillig fraflytning af den/de lejligheder, der søges sammenlagt