Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Byggesagsarkiv

Byggetilladelse
Weblager® er Hvidovre Kommunes byggesagsarkiv. Som borger eller virksomhed har du mulighed for at se alle afsluttede byggesager, som indeholder dokumenter fra hele ejendommens levetid. Det kan fx være byggetilladelser, tankattester på olietanke, plantegninger og situationsplaner

Digitalt byggesagsarkiv

Hvordan gør jeg?

  1. Åben Weblager® via link under 'Find det hurtigt'
  2. Vælg Hvidovre Kommune
  3. Vælg din ejendom ved at søge på adresse, matrikelnummer eller ejendomsnummer
  4. Du kan se sagerne som PDF-filer, som du kan udskrive eller gemme på din PC

Jeg kan ikke finde min byggesag

Byggesagerne indscannes først, når de er afsluttet. Det vil sige, at alle igangværende byggesager findes hos kommunen.

Hvis du ikke kan finde din byggesag på Weblager® kan du kontakte en byggesagsbehandler på tlf. 3639 3570 eller på mail pom@hvidovre.dk

Jeg kan ikke åbne byggesagerne

Der kan være sager som indeholder personfølsomme oplysninger. Disse sager er låst for offentlig adgang. Sagerne er markeret med en gul hængelås.

Nogle sager er også lukket for offentlig adgang, da der på ejendommen fx ligger banker, politistationer o.lign eller ejendommen har adressebeskyttelse. Sagerne er markeret med en grøn hængelås. For at få adgang til disse sager, skal du sende din henvendelse sammen med fuldmagt fra ejeren af ejendommen.

For at få adgang til låste sager, skal du sende en mail til bbrbolig@hvidovre.dk

Jeg har spørgsmål til indholdet på Weblager.dk

Hvis du har spørgsmål til noget af indholdet på Weblager.dk, kan du kontakte en byggesagsbehandler på tlf. 3639 3570 eller på mail pom@hvidovre.dk