Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Kontantydelse

Folketinget har besluttet at indføre en ny og midlertidig kontantydelse til personer, der falder ud af dagpengesystemet. Læs her om du er berettiget til kontantydelse

Læs om kontantydelse

Hvem kan modtage kontantydelse?

For at kunne modtage kontantydelse er kravene følgende:

  1. Man skal have brugt dagpengeretten op efter 1. januar 2015
  2. Man skal have brugt retten til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse op
  3. Man må ikke have krav på anden offentlig forsørgelse som kontanthjælp, efterløn eller seniorjob.

Hvor søger du kontantydelsen?

Det er kommunen der udbetaler ydelsen. Du skal rette henvendelse til jobcentret og medbringe en opgørelse fra din A-kasse om dit samlede forbrug af perioder med ret til A-dagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og særlig uddannelsesydelse.

Hvor stor er kontantydelsen?

Kontantydelsen svarer til 60 procent af dagpengesatsen (ca. 10.750 kr. per måned.) og 80 procent (ca. 14.300 kr. per måned.) for forsørgere. Ydelsen bliver modregnet dine egne indtægter, men ikke din ægtefælle eller samlevers indkomst. Ydelsen er uafhængig af formue.

Hvor længe kan du modtage kontantydelse?

Du vil kunne få kontantydelse i 6 eller 3 måneder. Hvor længe du kan modtage ydelsen bliver beregnet således, at du sammenlagt vil kunne modtage dagpenge, arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse i 3 år.

Kontantydelsen er en midlertidig ordning som bliver udfaset. De sidste, der vil have ret til at modtage kontantydelse, skal have opbrugt retten til dagpenge senest i 1. halvår af 2017.

Aktivering af kontantydelsesmodtagere

Du skal deltage i aktivering i hele perioden, hvor du modtager kontantydelse. Aktiveringen vil som udgangspunkt være nyttejob eller virksomhedspraktik. Der vil dog også, efter en konkret vurdering, være mulighed for løntilskudsjob, jobrotation og opkvalificeringsjob.