Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Varmetillæg

Du kan søge om varmetillæg, hvis du er folkepensionist, eller hvis du er tilkendt førtidspension før den 1. januar 2003. Det er obligatorisk at ansøge om tillæg digitalt. Hvis du har brug for hjælp, kan du henvende dig på Borgerservice eller i Voksenrådgivningen. Husk at medbringe NemID. Du kan bestille et NemID på www.nemid.nu eller i Borgerservice

Læs om varmetillæg

Hvad er varmetillæg

Varmetillæg er tilskud til dine varmeudgifter, dvs. udgifter til el, gas, olie og andre former for brændsel. Vær opmærksom på, at hvis din bolig er opvarmet med gas eller el, kan du kun få tillæg til den del af din regning, der går til varme.

Du kan ikke få dækket udgifter til drift og vedligeholdelse af selve varmekilden, fx udgifter til kontrol, skorstensfejer eller reparation af et fyr.

Det er ikke længere din kommune, der udbetaler varmetillæg. Denne opgave har Udbetaling Danmark overtaget. 

Hvem kan søge varmetillæg 

Du kan søge om varmetillæg, uanset om du bor til leje eller ejer din bolig.

Hvordan beregnes varmetillægget

Varmetillægget bliver beregnet ud fra, hvor stor din varmeudgift har været de seneste tre år, og hvor høj din såkaldte personlige tillægsprocent er. Du kan ikke få varmetillæg, hvis din personlige tillægsprocent er nul. Din formue har derimod ikke betydning for, hvor meget du kan få i varmetillæg.