|
|
|
| |
|
 Borgmesterens velkomst
Jeg er stolt af at kunne byde dig velkommen til Hvidovre Kommune.
Hvidovre er en grøn forstad, der ligger attraktivt placeret 10 minutter fra Københavns Rådhusplads, Øresundsregionen og Københavns lufthavn. Gode bus- og togforbindelser samt et veludbygget motorvejsnet gør det nemmere for Hvidovre-borgeren og erhvervslivet i Hvidovre at være i tæt kontakt med omverdenen.
Her i Hvidovre har vi et par lystbådehavne, store grønne arealer og et spændende bymiljø. Her er alt, fra landsbymiljø til moderne tæt-lav bebyggelse, fra bindingsværk til beton, fra gadekær til Filmby. Hvidovre er præget af mangfoldighed og kan derfor også prale af både et fuglereservat, et bjerg og en planetsti. Vi har et rigt kultur- og fritidsliv med musikskole, filmvæksthus, egnsteater og et hav af sportsklubber.
Hvidovre Kommune lægger meget vægt på at kunne tilbyde gode forhold til børn og unge: Derfor har vi indført pasningsgaranti i kommunen og har et mangfoldigt udbud at uddannelsesmuligheder inden for ungdomsuddannelse såvel som videregående-, voksen- og efteruddannelse. De ældre skal også have del i 'det gode liv' og derfor kan vi til ældre borgere tilbyde spændende aktiviteter og gode bo- og plejetilbud.
Jeg håber, at du som borger eller virksomhed benytter de mange muligheder kommunen har at byde på, og at vores tilbud lever op til dine forventninger. Samtidig håber jeg, at du vil medvirke til en udvikling i kommunen, så vi stadig kan få nye vinkler på fremtiden.
Rigtig hjertelig velkommen til Hvidovre Kommune!
Milton Graff Pedersen, Borgmester |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
|
Kontakt redaktionen: Borgmesterkontoret Opdateret d. 10-10-2007 | Til top |
|