Traditionen tro fejrer herboende kinesere og andre det kinesiske nytår med et iøjnefaldende optog på Rådhuspladsen i Hvidovre.
På lørdag den 13. februar tager kinserne afsked med oksen år og byder tigerens år velkommen. Det fejrer herboende kinesere, ambassaden m.fl. med bl.a. drage- og løvedans på Rådhuspladsen i Hvidovre. Bag arrangementet står den kinesiske nytårskomité, som har deltagelse fra Den Kinesiske Forening, Den Kinesiske Ambassade i Danmark, Hvidovre Kulturråd og kinesiske foreninger.
Det er på lørdag den 13. februar fra kl. 16.40-17.10 at Rådhuspladsen i Hvidovre - Hvidovrevej 278 - bliver omdannet til kinesiske nytårsfest med drage-, løve- og trommedans. Festlighederne afsluttes med et festligt nytårsfyrværkeri.