Hvidovre Kommunes byvåben
Kontakt os  Akut hjælp  Kommunens hjemmesider  Om hjemmesiden  Presse  A-Å  Oversigt
 
 
Tilbage til forsiden. Udskriv side  

04-06-2009

Så skal der fut i far


Hvidovre Kommune markerer Sundhedsugen for Mænd og indvier samtidig den nye Motionspark Rådhus.

 

Den 15.-19. juni er det Men's Health Week - Sundhedsugen for Mænd - og verden over vil der blive sat gang i oplysningskampagner og aktiviteter, der skal gør mænd bedre til at passe på deres helbred.

Mænd i Hvidovre er naturligvis altid velkomne til at få et sundhedstjek i SundhedsCentret, men i sundhedsugen giver Hvidovre Kommune og en række foreninger sundhedsindsatsen over for mænd en ekstra skalle. 

I bil-vaskehaller og på tankstationer i og omkring Hvidovre vil man fx blive mødt med gode råd om at passe på sig selv - ligeså godt, som man passer på bilen. Og tirsdag den 16. juni kl. 16-19 markeres sundhedsugen lokalt med arrangementet Fut-i-Far, som gerne skulle få sveden til at dryppe og latteren til at rulle over plænerne ved Hvidovre Rådhus.

Med hoppeborg, kraftprøver, fodbold, leg, genoplivning af det legendariske rådhusløb - og ikke mindst med indvielsen af den nye Motionspark Rådhus er der lagt op til en festlig eftermiddag for hele familien - med far i spidsen!

Det er viceborgmester Helle Adelborg, der indvier motionsparken kl. 16.30. Herefter står en håndfuld uddannede fysioterapeuter fra Hvidovre Kommune til rådighed som træningsvejledere for alle dem, der har lyst til at prøve kræfter med motionsparkens redskaber.

Se invitationen til Fut-i-far og indvielse af Motionspark Rådhus.

HVIDOVRE KOMMUNE, RÅDHUSET, HVIDOVREVEJ 278, 2650 HVIDOVRE - Tlf.: 3639 3639   E-mail:  hvidovre@hvidovre.dk