Alle offentlige myndigheder i stat, amter og kommuner benytter elektronisk fakturering. Formålet er at effektivisere den offentlige forvaltning. Når regningerne sendes elektronisk, undgår man den manuelle indtastning, og den tunge proces med godkendelse og kontering bliver lettere.
Hvordan berører elektronisk fakturering din virksomhed?
Hvis din virksomhed sælger varer eller tjenesteydelser til f.eks. en skole, et sygehus, en kommune eller et ministerium, skal din fakturering ske elektronisk efter nogle bestemte standarder. Det vil sige, at du skal sørge for at sende dine regninger i et elektronisk format, som din offentlige kunde kan modtage.
EAN-numre
Hvidovre Kommune har tildelt alle sine institutioner, forvaltninger og kommunale virksomheder et EAN-nummer. Nummeret svarer til en elektronisk postkasse og skal altid skrives på alle regninger - ellers når regningen ikke frem til rette modtager.
Der er på virk.dk en enkel og anvendelig faktureringsskabelon, så firmaer nemt kan sende direkte til den offentlige køber.
Gebyr for elektronisk faktura / Læs Ind Service
Hvidovre Kommune accepterer ikke gebyrer for fremsendelse af e-faktura og forbeholder os retten til at afvise disse. Se i øvrigt Økonomistyrelsens hjemmeside for yderligere oplysninger.
|