I menuen til venstre finder du relevant lokal information, som har betydning for driften af din virksomhed.
Er du i tvivl om, hvor du skal henvende dig i det offentlige system, eller har du spørgsmål til kommunale forhold, kan du henvende dig til kommunens erhvervskonsulent. Hun er bindeled mellem kommunen og det lokale erhvervsliv.
Erhvervskonsulenten giver bl.a. generelle oplysninger om Hvidovre, besvarer spørgsmål om erhvervspolitikken samt oplyser om ledige erhvervsarealer og –lokaler.
Erhvervskonsulenten rådgiver også iværksættere. Har du en forretningsidé, kan du få hjælp til at gennemgå idéen og komme videre med planerne.
Samarbejde med erhvervslivet
Kommunen har et tæt samarbejde med virksomhederne i kommunen, der omfatter mange forskellige områder.
Målet med samarbejdet er at sikre gode rammer for virksomhederne i kommunen samt at udnytte kommunens ressourcer bedst muligt i forhold til virksomheder og borgere.